Feedback Informed Treatment:
Slimminge evaluerer og effektmåler på vores indsats. Både på statusmøder og konferencer med sagsbehandler, forældre og samarbejdspartnere, og ved hjælp af Feedback Informed Treatment-systemet.
Her vurderer barnet, forældre, lærere, pædagoger, familieterapeuter og samarbejdspartnere om barnet trives og udvikler sig, og om indsatsen på Slimminge og arbejdet i familien virker efter hensigten. Indsatsen følges tæt for effekt eller mangel på samme og justeres løbende.
På baggrund af målingerne kan der ændres i tilbuddet til børn og forældre. Både i miljøbehandlingen og skolen, men også i familiearbejdet. Justeringerne af tilbuddet har til formål at sikre, at både børn og familier oplever den højest mulige effekt af den samlede indsats.
Skolen deltager i de nationale tests og tester derudover børnene to gange årligt i dansk og matematik. Undervisningen justeres løbende i forhold til det enkelte barns faglige progression og formåen.