Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om behandling

Om behandling

Børnene modtager socialpædagogisk behandling i skole og fritidsdel i små grupper i hhv. Sydhuset, Nordhuset og Midthuset.

Undervisning og behandlingsindsats foregår i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og familieterapeut, der på behandlingsmøder tilrettelægger indsatsen omkring det enkelte barn, med udgangspunkt i barnets ressourcer. Mål og handleplaner evalueres og justeres løbende med zonen for nærmeste udvikling for øje, så barnet udfordres tilpas og kommer i udvikling.

Der afholdes halvårlige statusmøder med hele netværket omkring barnet, hvor såvel barnets sociale som skolefaglige udvikling er i centrum.

Heldagsskolen i Slimminge vægter samarbejdet med familien højt, og forventer at forældrene indgår i et tæt samarbejde omkring barnets forløb på Slimminge. Dels i dag til dag-kontakten omkring skolen og fritidsdelen med lærere og pædagoger, dels i strukturerede forløb med vores familieterapeuter, hvor forældre og terapeut sammen planlægger arbejdet ud fra hvad der giver mening og kan skabe udvikling for det enkelte barn/familie.